10. KLASSE I NY OG SPÆNDENDE FORM FRA SKOLEÅRET 2019/2020

 

Læs vores brochure om kommende 10. klasse her

 

RUNDVISNING FOR 10. KL. OG STEINER HF 25. MAJ KL. 12. MØDESTED VED ADMINISTRATIONSBYGNING.

 

Vores 10. klasse er både for dig, der er nuværende steinerelev og for dig, som har afsluttet 9. klasse på en anden skole, og som har lyst til et skoleår med masser af variation og til at prøve kræfter med mange typer af fag og projekter, samtidig med at du får meritgivende undervisning.

Vi har nytænkt 10. klasses-forløbet med afsæt i vores nuværende undervisningspalette for klassetrinet. 

Forandringen består i at meget af det, vi plejer at præsentere 10. klasses eleverne for, fortsat finder sted, blot på nye måder. 

 

I vores 10. klasse får du: 

Forberedende/meritgivende undervisning

Til (eksempelvis) Steiner HF (eller andre HF-uddannelser eller gymnasier) i fagene dansk, matematik, historie, kemi, biologi, geografi, samfundsfag, fysik, tysk og engelsk.

 

Håndværksmæssige kurser

Fx kobbersmedning, tekstildesign, maling og møbeldesign med virksomhedsbesøg og besøg på relevante udstillinger.

 

Projektorienterede undervisningsforløb

  • Gæstelærere i iværksætteri
  • Virksomhedsbesøg og undervisning på it-virksomheden Umbraco
  • Cafédrift
  • FN’s 17 verdensmål, inklusiv informationssøgningskursus på SDU
  • Drama, inklusiv musik og scenografiopbygning
  • Eurytmifestival i Vordingborg sammen med 10. klasser fra andre steinerskoler i anledning af 100 års jubilæum for Waldorf/Steinerskoler
  • Korsang og orkesterspil, som afsluttes med en orkesterrejse til udlandet i foråret 2020.

 

Individuelle udfordringer

5-ugers udvekslingsforløb i enten Tyskland eller England samt et 2-ugers praktikforløb i enten Danmark eller udlandet.

 

Landmåling og korttegning

På skemaet i forbindelse med den praktiske del af matematikundervisningen.

 

Bevægelse

Undervisning i bevægelsesfagene idræt og eurytmi.

 

Vildmarkstur

En vildmarkstur til Sverige, sammen med hele overbygningen, når skolen starter i august 2019.

 

10. klasse i sin nye og spændende form træder i kraft efter sommerferien i skoleåret 2019/2020.

Tilmelding og mere information kan fås ved henvendelse på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller klasseleder Inge Vedersø Terp på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Læs vores brochure om kommende 10. klasse her

 

10. klasse er en del af vores overbygning med Steiner HF.

Læs mere om overbygningen her

 

Efter 10. klasse kan du vælge at fortsætte på vores Steiner HF

Læs meget mere om Steiner HF på https://www.steinerhf-odense.dk

 

background image
Kontakt