ARKITEKTUR-, KUNST- OG DESIGNREJSE

 

3. VIDEREGÅENDE

På skolens ældste klassetrin tager eleverne på en kunst- og arkitekturrejse i Europa, der strækker sig over cirka to uger. I måneden op til afrejsen forbereder eleverne sig ved at undersøge og bearbejde, hvordan arkitekturen historisk har udviklet sig. Især bliver der lagt vægt på samtidens arkitektur. På studieturen erfarer eleverne blandt andet, hvordan bygningsværkerne faktisk fremtræder, og de får en forståelse af, hvordan arkitekturen uddyber forskellige udtryksformer.

Se billeder fra rejsen her

   

15 REJSEDAGE, SEPTEMBER 2012

Tre dages dagbog fra 3. videregående:

23. september

I dag vågnede vi alle op til en dejlig morgenmadsbuffet, som blev nydt i fulde drag. Efter den lækre morgenmad på det yderst lækre Youth Hostel var det på tide at læsse alle kufferter og andre pakkenelliker ombord i bussen og forlade dejlige Zürich. Alt dette forløb, som altid, lige efter bogen med kyndig vejledning fra vores alles yndlings-buschauffør, Klaus. Og så kørte vi derudaf.

Vi var alle halvtrætte, og busturen var derfor ren afslapning med film, musik og hyggesnak. Nu var vi på vej op i bjergene, og Klaus styrede med øvet hånd bussen op mod vores endestation, Sankt Benedikt kapellet. Turen på de smalle veje, der konstant tog vilde drejninger og sving, tog helt pusten fra nogle af os. Det var virkeligt vildt, at det store køretøj kunne svinges sådan rundt. Klaus er vores helt, megen respekt til ham.

 

Efter den rullende bjergbestigning kom vi til Sankt Benedikt kapellet, som var en lille, men høj, smuk bygning, der lå placeret med en fantastisk udsigt. Da vi ankom, var der gudstjeneste, så vi lagde ud med at lave akvareller, lytte til sangen, der kom fra kapellet og nyde udsigten.

Da gudstjenesten var ovre forduftede folk, og nu havde vi det hele for os selv. Viktor begyndte derfor at fortælle om den meget interessante bygning, da det var hans tur til at holde oplæg. Da han var færdig, fik vi lov til at gå inden for i det lille kapel og synge en lille sang. Det lød godt,, og det bliver ved med at være interessant at synge nye og forskellige steder.

Bagefter gik vi tilbage til bussen og fandt vores medbragte madpakker frem, som vi nød på en bjergtop. Udsigten var storslået, og man kunne se en masse fantastiske bjergspidser, miniaturelandsbyer og små fåreflokke rundt under os. Jeg er sikker på, at man kunne høre smasken rundt omkring i mange af de små bjergbyer, for madpakken var ganske lækker. Derefter var det tid til nedstigning. Den foregik denne gang på gåben mens Klaus tog sig af at få bussen sikkert ned. Og så blev der ellers hoppet og danset i fuld fart ned af vejen. Det var utroligt festligt at se en håndfuld af vennerne rutsje på enden ned af de stejle bjergskråninger. Da vi kom ned var bussen nede i godt behold. Næste stop: Modena.

Af Amalie

 

25. september

Det er nu andendagen i den smukke by, Firenze. Vi vågner alle op til endnu en varm dag. Morgenmadsholdet har lavet lækker morgenmad bestående af havregrød med frugt og müsli med mælk. Med udsigt ud over hele byen, sidder vi i vores campingstole og indtager det velsmagende morgenmåltid. Efter en god portion morgenmad i maven, drager vi til fods ned af den stejle skråning og ned til byen. Første stop er den smukke kirke Santa Croce, som er beliggende på en hyggelig plads med jazzmusik, hyggelige caféer og masser af turister. Kock holder et kort oplæg om kirken, mens vi sidder på trappen og lytter interesseret. Derefter går vi alle ind i kirken, og med et aftalt mødetidspunkt foran kirken, går vi rundt på egen hånd og ser på kirken.

Vi går igennem de små smalle gader og kommer til Bargello. Vi får en halv times pause, som giver anledning til at drikke sig en hurtig kop kaffe, inden vi går ind. Med Rikke som guide bliver vi ledt rundt på museet, og vi ser blandt andet på den 191 cm høje David skulptur af Donatello. På museet er der også gamle smykker og porcelæn, der er værd at kigge på. Vi bevæger os videre og hen til den enorme domkirke Det er et vildt indtryk, man får første gang, man ser den. Den har så mange detaljer. Der er en del, som synes, det er for meget. Mens det kun er nogle få stykker, der kan erklære sig enige i, at den er fin, som den er. Vi finder et godt sted i menneskemylderet, hvor Ane fortæller om domkirken. Efter en god klapsalve, bevæger vi os et par meter længere hen til dåbskapellet, som ligger lige foran indgangen til domkirken. Amalie holder et fint oplæg om dåbskapellet, og vi andre lytter interesseret, mens vi skiftevis kigger på Amalie og dåbskapellet.

Det næste punkt på programmet er fritid. Vi aftaler et mødetidspunkt ved Gailleria del Accademia kl. 15.45. Derefter bliver vi spredt for alle vinde, og vi bevæger os rundt til fods i en temmelig stor flok bestående primært kun af piger. Nogle vil se på sko, og andre vil finde en hyggelig cafe så hurtigt som muligt. Da der er mest stemning for det sidste, forsøger vi at gå væk fra de turistede gader og finder et fint sted, hvor man kan få pizza, sandwiches og pastaretter til 10 €. Efter lækker italiensk mad bevæger vi os rundt i byen og slutter af med en kaffe latte på en hyggelig café i nærheden af Galleria del Accademia. Efter en lille krise med, at de fleste havde glemt deres pas hjemme på campingpladsen, bliver vi heldigvis alle lukket Ind på museet, så vi kan se den ægte David af Michelangelo, som er omkring 4-5 meter høj. Det er en smuk statue på mange måder, og til pigernes held, er der lavet en bænk halvvejs rundt om ham, så man kan sidde og betragte den uforglemmelige gode bagdel på ham.

 

David Michelangelo

 

Efter et bogmærke med David rigere mødes vi ude foran museet og aftaler et mødetidspunkt på campingpladsen kl. 18.30.
Efter et besøg i en helsekost og vintagebutik, beslutter vi os for at finde et sted, hvor vi kan lave akvareller. Tiden flyver, og vi skynder os hjem men farer desværre vild undervejs og ender med at komme for sent til aftensmaden. Til sidst er der hygge i vores lejr og i baren, og derefter godnat.

Dagens citat: Go' energi!

Af Sophie

 

 

27. september

Firenze var dækket af dis om morgenen, mens byen var ved at frigøre sig fra tusmørket. De fleste lå stadig og savlede inde i teltene, andre stod som zombier under en af bruserne i campingpladsens baderum, og mit madhold og jeg var i gang med at lave morgenmad. Efter at vi havde spist vores yoghurt og müsli, pakkede vi hele vores hyggelige lejr ned. Teltene, udekøkkenet og de romantiske tørresnore blev mast ind i bussens bagagerum, og inden længe var der ikke andet end bar jord imellem oliventræerne. Vi forlod den betagede udsigt over Firenze og Brunelescis kuppel for at begive os op i de italienske bjergegne, langt, langt ude på landet. Det var ude på et sådant sted, at vi holdt et lille hvil. Så langt øjet rakte var der frodige, runde bjerge, små snoede veje og floder, og på bjergskråningerne lå de sødeste gamle huse i varme farver med skodder og små haver. På vores bakketop lå en landlig restaurant-lignende café, hvor en hyggelig, ikke-engelsk talende dame, solgte lokalslagtet, saltmarinerede ko-lår og hjemmelavede oste så store som en favn. Jeg fik mig en humpel focaccia med et stykke af den lokale ost, mens jeg betragtede udsigten på en bænk med mine venner. "Det her, det er rigtig mad!" sagde Simon begejstret, "simpel mad, uden al muligt overflødigt, bare godt brød og god ost!" Jeg gav ham ret, og vi følte os som de rejsende på gamle malerier, der i deres bylt har et brød og en ost. Knap havde vi tygget af munden, før vi satte os ind i bussen igen og satte kursen imod Ravenna. Ravenna var, imod mine forestillinger, overhovedet ikke turistet i forhold til Firenze, men en meget italiensk by med en døsig stemning. Daniel var den første til at fortælle om en bygning, den dag. Han fortalte os om en lidt anderledes kirke fra femhundredetallet ved navn Sant Apollinare Nouvo. For en stund gik vi rundt derinde og så på de toogtyve jomfruer og på en yderst gådefuld mosaik, der forestillede gardiner og søjler med mystiske hænder på. Vi begav os videre gennem byens gader og nåede til Basilica di San Vitale, som Simone fortalte os om. Vi fik alle en mavepuster, da vi trådte ind i dén kirke. Magen til skønhed har jeg sjældent set. Den var harmonisk ottekantet, så vidt jeg husker, og fyldt med malerier; alterrummet var prydet med de smukkeste mosaikker, forestillende apostle og mytiske dyr og landskaber. Især jeg selv, gik længe rundt derinde og vanrøgtede min nakke for at få alle detaljerne i loftet med, hvilket gav mig en frygtelig hovedpine. Ude bag kirken lød senere en lang talestrøm fra mig om Galla Placidias Mausoleum. Da jeg var helt udtømt og havde skælvet af, gik vi ind i gravkammeret og sang under de stærkt farvede mosaikker. Den ansatte dames øjne var røde og grædefærdige efter første linje af den legendariske hjerteknuser Chrysillis, og hun ringede omgående til sin kollega og befalede os at synge i Basilica di San Vitale, hvilket vi naturligvis var meget beærede over. Da vi kom ind i, den før så tomme kirke igen, var et helt publikum af pensionerede italienere, samlet på hver deres klapstol, afventende vores overnaturlige, nordiske sang. Vi sang halleluja for dem uden at skrue ned for følelserne og fik mange af de gamle damer til at snøfte. Derefter var vi meget uenige om, om vi skulle give dem en sang mere, men endte med at luske ud af kirken uden for megen øjenkontakt med de rørte ældre. Veltilfredse med vores succesfulde sang og en hyggelig dag i Ravenna spiste vi en tre-retters menu på hotellet, som havde udnyttet hver en krone fuldstændigt.

Af Nina

 

Se  flere billeder fra rejsen her

 

background image
Kontakt