Inklusion og differentiering på steinerskolen

Steinerpædagogikken er en antroposofiskorienteret opdragelse, det vil sige, at undervisningsindhold og skolehverdag tager udgangspunkt i barnets udvikling. I mødet med stoffet får barnet den næring, det har brug for til at udvikle sig. Enhver læreplan for en steinerskole er således baseret på det stof, som svarer til alderstrinnets udviklingsmæssige behov, og som samtidig imødekommer de krav, samfundet stiller til kompetencer og viden. Hvilke temaer og metoder, der er frugtbare, er genstand for et stadigt udviklingsarbejde hos den enkelte lærer og hele Lærerkollegiet, og læreplanen er en vejviser.

Et andet vigtigt udgangspunkt er troen på det enkelte menneskes uendelige muligheder - at barnet uanset evner og baggrund bringer en åndelig individualitet med sig - jeg'et - som omgivelserne, det vil sige skole og hjem, kan bringe til udfoldelse ved at skabe de rette udviklingsmuligheder. I skolen opdrager vi ikke på dette jeg, men giver krop og sjæl udtryksmuligheder gennem den brede vifte af fag der undervises i, for at jeget kan komme til at manifestere sig hos det enkelte menneske.

I praksis viser det sig, at den rytmiske og tydelige opbygning af timerne, dagens og ugens forløb imødekommer børn, som har vanskeligt ved at koncentrere sig og overskue tidsforløb, fordi der er faste rammer og derigennem forudsigelighed. Undervisningen appellerer til så mange sanser som muligt, ved at den sproglige belysning af stoffet ledsages af praktisk -håndværksmæssige, musikalske og kunstneriske tilgange og dermed danner grundlag for forskellige måder at forbinde sig med stoffet på. I grundskolen betyder klare sociale normer og klasselæreren som den naturlige autoritet, at børn med vanskeligheder på det sociale felt får mulighed for at orientere sig og øve sig i at indgå i mere komplekse sociale relationer.

På steinerskolerne anser vi det som vigtigt at give børnene tid til at modnes, tid til at fordybe sig, tid til at søge efter kvalitet - kort sagt tid til at udvikle sig i læringsprocesserne i deres eget tempo. Det enkelte barns udvikling foregår i dagligt samspil med resten af klassen. Bestræbelserne på at skabe et anerkendende og tolerant undervisningsmiljø i klassen bliver derfor anset for særdeles vigtige.

Det levende ord, at stoffet fortælles og præsenteres af læreren, spiller en vigtig rolle på steinerskolerne og danner grundlag for al læring. 'Svage læsere' ekskluderes ikke fra den fælles oplevelse og det videre arbejde med stoffet, og de 'stærke læsere' kan supplere med selvstændig læsning og derved bidrage yderligere til den fælles bearbejdelse af temaet. Den efterfølgende bearbejdelse er individuel og afspejler den enkelte elevs kompetencer. Dette giver mulighed for en høj grad af differentiering på ganske mange niveauer.

I overbygningen optræder fagene mere specialiserede end i grundskolen. Det tilstræbes dog også her, at den selvstændige bearbejdning af stoffet i hovedfagene er udført med omhu, både med henblik på indhold og form. Der er altså også her mulighed for en høj grad af differentiering. I de håndværksmæssige og kunstneriske fag tilstræbes en høj kvalitet, og de tillægges den samme status som al anden undervisning.

Den procesorienterede tilgang til læring og anvendelsen af formative evalueringsformer giver mulighed for et rummeligt læringsmiljø, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sig, og børn og unge med særlige udfordringer kan finde en plads.

Det må dog understreges, at inklusionen af børn med særlige behov kræver et tæt og positivt samarbejde med forældrene og en nøje afstemning af forventningerne til den faglige fremgang. Der kan også forekomme situationer, hvor skolen ikke har de fornødne ressourcer til at indgå i et samarbejde om et barn, eller hvor man ikke ser det pædagogisk forsvarligt.

background image