til jordemoderskolen

-fra Rudolf Steiner-Skolen

 

Forår 2013

Martha, har været elev på Rudolf Steiner-Skolen i Odense i 12 år. I dag læser hun til jordemoder på Professionshøjskolen Metropol i København.

portrait2

 

Jordemoderdrømme som 11-årig

Da Martha var 11 år, var hun med til sin lillebrors fødsel,
og fra den dag vidste hun, at hun ville være jordemoder.

 

 

Drømmen levede videre, mens Martha gik i skole og hendes særlige interesse for menneskelig omsorg viste sig også i skolearbejdet. Eksempelvis handlede hendes årsopgave i 3. videregående om udviklingsbistand, og i forbindelse med den praktiske del af opgaven var hun en måned i Uganda. Her arbejdede hun på et børnehjem og deltog i et landbrugs- og børnehjems projekt.

 

 

En anden vej

Martha var godt klar over, at hun måtte gå nogle andre veje for at komme ind på jordemoderuddannelsen, end hvis hun havde stået med en studentereksamen i hånden. Den udfordring tog hun dog helt stille og roligt:
”Jeg har altid vidst, at jeg skulle gå en anden vej, men jeg så det ikke som nogen omvej, tværtimod. Jeg synes, at det var rart, ikke at have et stempel på sig, men at jeg derimod kunne udvide og udbygge, som jeg ville. Det gav mig frihed. Jeg forestiller mig, at der er en del, der er skoletrætte i 16-18 års alderen, og så er det da ærgerligt at være hæmmet af og hænge på et måske halvdårligt eksamensbevis, som kan begrænse ens muligheder fremover”

 

Arbejdsrelevant erfaring og turbohold på VUC

Da Martha blev færdig på Rudolf Steiner-Skolen i 2008 gik hun rimelig målrettet efter at finde arbejde, der havde med menneskelig omsorg og pleje at gøre. På den måde kunne hun dels få noget mere livs- og arbejdsrelevant erfaring, som hun selv gerne ville, og dels leve op til de krav der stilles om relevant praktisk erfaring, når man søger optagelse gennem kvote 2, sådan som Martha skulle på jordemoderuddannelsen.

I det efterfølgende år arbejdede Martha i hjemmeplejen og var derudover også vikar på et bosted for udviklingshæmmede. Herefter rejste hun på egen hånd ud i verden i et halvt år og besøgte undervejs også nogle børnehjem. Tilbage i Danmark passede hun i fire måneder en kræftsyg pige og arbejdede efterfølgende et år i en børnehave.

 

 

Inden Martha kunne søge om optagelse på jordemoderuddannelsen, skulle hun også have en bestået kemi-eksamen på niveau C i hus, og derfor meldte hun sig på et fire-måneders turbohold på VUC (Voksen Uddannelses Center). Ud over kemifaget supplerede hun, mest for sin egen skyld, med tre andre fag, som kunne være relevant for studiet. Om den periode fortæller Martha:
”Det var meget repetition, og det jeg i forvejen ikke kunne, lærte jeg ret hurtigt, for jeg kendte mig selv på en måde, så jeg vidste, hvordan jeg skulle lære det. Det var en god fornemmelse”

På turboholdet bar undervisningen naturligvis præg af, at man hurtigt skulle lære noget, så man kunne få et tal på sin viden. En noget anderledes undervisningsform end den, Martha kendte fra Rudolf Steiner-Skolen.

”På VUC fik vi en stribe bøger. Fokus var at lære alt for at kunne det til eksamen, og så var det lige meget med det bagefter. Sådan var mit indtryk i hvert fald. Det var sjovt nok at prøve, men ikke et miljø jeg ville trives i”

 

Klar til optagelse

Mange oplevelser og erfaringer rigere var Martha nu klædt på til at søge ind på jordemoderuddannelsen. Med et fyldigt vidnesbyrd fra Rudolf Steiner-Skolen, som hun havde indtryk af vægtede meget, en relevant erhvervserfaring, en motiveret ansøgning og en bestået kemi-eksamen kom Martha uden problemer ind på jordemoderuddannelsen, hvor 50% af ansøgerne optages
via kvote 2.

”Det siger jo også noget om, at der er brug for andre kvaliteter end for eksempel matematik. Det er et enormt skønt tiltag, og det gør, at jeg føler mig imødekommet”

 

Elev på jordemoderskolen

Martha er glad for at hun forfølger sin drøm og fornemmer, at nogle af de styrker hun har med sig, dels fra Rudolf Steiner-Skolen men også i kraft af sin personlighed er, at hun kommer med en anden skepsis. Eksempelvis godtager hun ikke altid bare uden videre bogens facit, som det eneste gyldige:
”Jeg har jo altid været vant til at argumentere min sag på en anden måde, men det har jeg det helt fint med, for jeg kan godt lide at tænke det lidt bredere” 

På jordemoderuddannelsen trækker Martha af og til på de kunstneriske tilgange til fagene, som hun kender fra Rudolf Steiner-Skolen. Til en eksamen havde hun eksempelvis hæklet et bryst til brug til ammevejledning.

”Det var så nogle ”skills” jeg havde et andet sted fra, som jeg kunne få lov til at integrere her”

 

pix right-martha1   

 

Om studierne på jordemoderuddannelsen fortæller Martha: ”Jeg kan mærke, at jeg kan mine ting godt, og så fornemmer jeg, at jeg ikke har en udbrændthed over for det at gå i skole og lære noget, sådan som nogle af mine medstuderende har. Det, jeg lavede på Rudolf Steiner-Skolen var jo så varieret… Jeg ser det som et stort privilegium at få lov til at gå i skole og til at lære”

 

lftehjformat   

 

Og Martha fortsætter: ”Jeg oplever også, at nogens indgangsvinkel til det her er at klare sig godt til eksamen – for derigennem får de selvværd. For dem er det 12-tallet, der bekræfter dem i, at de er gode - at de er noget værd. Min indgangsvinkel er at få lov til at lære det her. Jordemoderfaget er for mig et håndværk, der handler om at gøre det godt – for min egen og for mine medmenneskers skyld - ikke for at få en god karakter”

 

Tilbageblik

Når Martha tænker tilbage på sin tid på Rudolf Steiner-Skolen er hendes umiddelbare mavefornemmelse taknemmelighed over at have været der.

”Jeg trivedes, og det er det allervigtigste… Noget af det, jeg personligt sætter stor pris på, har været alle de håndværksmæssige ting jeg har lært og prøvet. Jeg kan også se meningen i at kunne de forskellige ting. 

”Jeg tænker, at skolen har givet mig rum til at udvikle mig i den retning, jeg gerne ville, og der har været sat pris på de ting, jeg kunne…I skolen spillede man på mange flere kvaliteter end bare det boglige”

Martha har fortsat meget kontakt til sine tidligere skolekammerater. Hun kan godt lide at møde sine lærere fra dengang, fordi hun synes, det er dejligt at fortælle om de erfaringer, hun har gjort sig efter skoletiden i Lindved:
”Jeg kan mærke, at det betyder meget for dem, at deres elever klarer sig godt”

 

Ingen begrænsning

Afslutningsvis understreger Martha, at hun ikke tror, at man behøver være så bekymret for overbygningsdelen. Hun ved nemlig godt, at mange stiller sig selv og andre spørgsmålet: Kan det her mon bruges? Kan det mon integreres i det andet system?” Men ifølge Martha skal man ikke se det som en omvej eller en begrænsning, men tværtimod som et plus, for der er så mange åbne muligheder for at kunne dreje tingene i den retning, man selv gerne vil, og hun slutter af:

”Det er en mulighed for at vise, hvad du er moden og klar til, og jeg har i hvert fald ikke følt mig begrænset af noget som helst”

 

   

background image
Kontakt