Om Rudolf Steiner

Rudolf Steiners videnskabelige tilgang til menneskets åndelighed var det, som formede grundlaget for hans pædagogik. I den betoner han vigtigheden af, at barnets udvikling og indlæring bliver stimuleret gennem en undervisning, der henvender sig både til hjerne, hjerte og vilje. På Rudolf Steinerskoler indgår musik og kunstfag derfor også som en del af pensum, på samme måde som sproglige og naturvidenskabelige fag gør.

Rudolf Steiner udformede sin pædagogik ud fra et meget bevidst hensyn til barnets forskellige udviklingstrin. Barnets oplevelse af verden gennemgår en række afgørende faser, som pædagogikken må have særlig opmærksomhed på, for at barnet kan føle sig både trygt og udfordret gennem hele sin skolegang. På den måde skabes de bedste betingelser for at kunne opbygge den indre harmoni og styrke, som gør barnet i stand til at udvikle sig til et moralsk menneske med ansvar for egne valg og handlinger. Et menneske der kan navigere frit i sine omgivelser.

Forestillingen om det frie menneske hænger tæt sammen med en åbenhed over for verden. På Steinerskolerne bliver der derfor heller ikke undervist i antroposofi, da tanken er, at barnet skal rustes til selv at kunne finde sin vej i livet. Steinerskolerne er således ikke udelukkende at betragte som en uddannelse, men i lige så høj grad som en skole for menneskelig dannelse.

På Rudolf Steiner-Skolen forholder lærerne sig praktisk til Rudolf Steiners tankegods. Det betyder, at vi ikke bare “gør-som-vi-plejer” uafhængigt af udviklingen i samfundet. Rudolf Steiner er skolens inspirationskilde, men vi fortolker og praktiserer hans teori i det aktuelle samfunds virkelighed. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige forskning har – foruden i pædagogikken – sat sine spor i det biodynamiske landbrug, i lægevidenskaben, i helsepædagogikken, i arkitekturen og i kunsten.

 Læs evt. mere her

RS illustration2

Rudolf Steiner 1861-1925

Illustration: Sissel Gregers 2013 ©

background image
Kontakt