Bidrag og støtteforeninger

Rejsepulje for alle klasser

 

Foreningens formål:

At sikre at alle elever kan deltage i de rejser, der finder sted fra 6. klasse og til og med 2. HF ved at yde økonomisk støtte til elever, der ikke har de fornødne økonomiske midler til at dække rejseudgifterne. 

Midler:

Foreningens midler er tænkt tilvejebragt ved indsamlinger og diverse tilskud fra frivillige bidrag fra skolens personale, forældre eller andre, som er engagerede i skolens rejseliv.

Dette kan ske i form af faste månedlige beløb, som indbetales sammen med opkrævningen af skolepenge eller via MobilePay 894444.
(Mindre beløb hver måned fra mange, som bidrager, bliver også til en sum, der vil kunne yde ovennævnte støtte.)

Indbetalinger kan ske til foreningens konto i Merkur Bank Odense: Reg.nr.: 8401 Konto nr. : 420 6886 / rejsepuljen 37320 eller MobilePay: 894444

Administration:

Puljen administreres af skolens rektor og administrator.

Puljen uddeles efter ansøgning fra elever, der skal på rejse og fordeles ud fra kendskab til den enkelte elevs muligheder, samt dokumentation herfor

Nærmere information indhentes ved skolens administrator.   

 

Skoleforeningen

 

Rudolf Steiner-Skoleforeningen i Odense, blev oprettet i 1961 med henblik på at få etableret en Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Skolen blev etableret i 1971 og er siden blevet udbygget i takt med behovet. Foreningen er fortsat aktiv med støtte til :

  • drift og udvidelse af skolen og børnehave
  • arbejde for oprettelse og drift af andre institutioner, baseret på Rudolf Steiners idéer
  • arrangere foredrag og kurser

Læs eventuelt mere her

 

background image