Evalueringsplan for Rudolf Steiner-Skolen i Odense

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING

I foråret 2008 vedtog kollegiet i samråd med bestyrelsen følgende plan for evalueringsarbejdet:

Der gennemføres evalueringsforløb hvert skoleår.

Evalueringen tager sit udgangspunkt i det bestående og retter sig visionært mod fremtiden.

Fokusområder udvælges efter drøftelse i kollegiet og i samråd med bestyrelsen. Dette skal ske hvert efterår. Første gang i 2008

Et evalueringsudvalg vælges, og dette er ansvarlig for planlægning og opfølgning.

Det er udvalgets ansvar, at de valgte fokusområder over en årrække er dækkende for skolens virke og samlede undervisning.

Der nedsættes skiftende arbejdsgrupper, som sammensættes ud fra årets fokusområde.

De enkelte arbejdsgrupper udarbejder en evalueringsbeskrivelse samt en konklusion, som fremlægges for evalueringsudvalget, og en opfølgningsplan udarbejdes

Resultatet af arbejdet fremlægges for det samlede kollegium og for bestyrelsen inden efterårsferien det efterfølgende år. Første gang i 2009.

Evalueringsudvalget er ansvarligt for, at resultatet af evalueringsarbejdet og opfølgningsplanen bliver lagt på skolens hjemmeside umiddelbart efter.

Evalueringsresultatet skal tænkes ind i planlægning, budget m.m. i det omfang, det er muligt.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 18/19

Digital dannelse

Digitaliseringsstyrelsen vedtog i 2016 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som under Børne- og ungeministeriet, blev eksekveret igennem tre projekter, som havde til formål, at styrke børn og unges digitale dannelse. Desforuden er den digitale dannelse blevet et stigende, centralt fokus for elevernes samlede dannelse og tilegnelse af færdigheder i grundskolen.

På baggrund af dette har Rudolf Steiner-Skolen i Odense nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af skoleåret 2018/2019 har haft begrebet digital dannelse, som fagligt fokuspunkt. Der er i arbejdet med digital dannelse blevet fortolket og redegjort for begrebet, belyst skolens arbejde med digital dannelse og redegjort for skolens pædagogiske bevæggrund for dannelsen med -og i forhold til digitale redskaber. Fokuspunktet videreføres til indeværende skoleår, hvor skolen arbejder videre ud fra dette års arbejde.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 17/18

Demokratisk dannelse

Undervisningsministeriet har udarbejdet en række anbefalinger, om hvordan de enkelte skoler skal/kan arbejde med at udfordre eleverne, især i overbygningen, til at blive mere integreret i de demokratiske beslutningsprocesser i samfundet. I december 2016 blev et lovforslag om friskolernes demokratiske dannelsesopgave vedtaget. Det er dermed blevet indskrevet i Friskolernes formålsparagraffer som begreb, samt blevet et centralt fokusområde for tilsynet med kvaliteten af friskolernes undervisning.

Vi har undersøgt og redegjort for skolens definition og anvendelse af det demokratiske dannelsesbegreb. Vi har i dette skoleår redegjort for vores anvendelse og arbejdet med demokratisk dannelse for hele skolen, og hvordan vi definerer begrebet. 

Skolen lever i høj grad op til undervisningsministeriets anbefalinger om demokratisk dannelse. Enkelte områder skal vi være lidt mere opmærksomme på, og det er vi allerede godt i gang med. Det var bl.a. skolens elevråd POLKA, som igen fungerer som det skal.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 16/17

Seksualundervisning

På baggrund af, at sundhedsplejen i Odense Kommune ikke længere kommer ud til skolens 5. klasse og snakker med de unge om puberteten, og at seksualundervisningen er blevet en lovpligtig del af undervisningen, så vi os nødsaget til at kigge på, hvordan vi som skole kunne implementere denne undervisning i vores lærerplan. Vi havde brug for at tilrettelægge et forløb, der ville tilgodese de forskellige alderstrin og deres behov for information, samt have respekt for den udviklingstanke, der også gennemstrømmer de andre fag, vi har på skolen.

I løbet af skoleåret 2015/2016 fik vi afprøvet to perioder, en i 6. klasse (kaldet Livscyklusser) og en i 7. klasse (kaldet Menneskekundskab II). Disse var en stor succes for eleverne, og med nogle småjusteringer her og der, faldt emnerne i god jord hos eleverne. I 8. klasse tilbyder vi en dags undervisning  med Sexekspressen. Som erstatning for sundhedsplejens informationer, som typisk fandt sted i 5. klasse, allierede vi os med idrætslærerne, som blev udstyret med en lille kuffert med hygiejnebind, tamponer med mere, og som så snakkede med drengene og pigerne hver for sig, om de forandringer med kroppen, som de var ved at se hos hinanden.

Efter dette års fokus, har vi nu et sammenhængende forløb fra 5. klasse til 8. klasse, hvor de unge mennesker får en tilrettelagt seksualundervisning.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 14/15

Vi ville i arbejdet med fokuspunktet forsøge at klarlægge, om vi er tydelige nok, når vi formidler budskabet om håndværkets centrale betydning for skolens pædagogik.

Vi har haft lidt svært ved at finde ud af, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Vi har måttet diskutere, hvor grænsen mellem håndværk og kunst går, og hvor håndværket begynder og slutter på vores skole. Vi måtte starte med at slå fast, at håndværket er et almennyttigt fag på vores skole, og at det skulle betragtes som en helhed i forhold til denne opgave.

Vi forsøgte at svare på 2 brændende spørgsmål -1. Hvilke kvaliteter er der i håndværksundervisningen? 2. Er vi gode nok til at gøre rede for kvaliteterne ved håndværksundervisning?

Vores konklusion er, at generelt synes vi, at vi gør meget for, at formidle håndværkets betydning til forældre. Men vi kan blive bedre f.eks. til formidling af håndværksfagene på hjemmesiden. Der kan tilføjes tekst til den generelle beskrivelse af håndværksfagene på Steinerskolerne i Danmark eller der kan være flere forskellige håndværkslærere, der præsenterer håndværk i 6. og 9.klasse for forældrene.

Rapporten er forelagt kollegiet og bestyrelsen. Se rapporten: Haandværksfag_som_fokuspunkt.pdf

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 13/14

Fokuspunkt mellemtrin.

Vi har siden foråret 2014 arbejdet med mellemtrin som fokuspunkt.
I en mindre gruppe undersøgte vi, hvad der fandtes af litteratur på området og ligeledes undersøgte vi hvad andre steinerskoler har gjort sig af overvejelser og erfaringer. Udkommet af dette blev præsenteret for kollegiet, som derefter arbejdede i små grupper for at afklare om vi som steinerskole kunne stå inde for at indføre et mellemtrin, og dermed sige farvel til en 8-årig grundskole.

I kollegiet enedes vi om at ovenstående var muligt, hvorfor vi besluttede at indføre et mellemtrin fra 6. - 8. klasse, da det gennem vores arbejde viste sig, at der var et behov for at kunne koncentrere sig om bestemte klassetrin med kortere mellemrum.

Opgaven med konkretiseringen og effektueringen af mellemtrinnet, blev af kollegiet givet videre til en lille gruppe, hvor arbejdet forventes tilendebragt, så den nye model kan træde i kraft fra skoleåret 2015/2016. Hermed er arbejdet med fokuspunktet angående mellemtrinnet lukket, mens arbejdet med implementeringen fortsætter.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 12/13

Børnehaveklassen
Arbejdsgruppen har besluttet at gennemgå læreplanen for børnehaveklassen, at sammenholde den med praksis og endvidere sætte focus på i hvor høj grad, det er lykkedes at gøre børnehaveklassen en del af skolen.

Konklusion og opfølgningsplan. - Resultatet af arbejdet er forelagt bestyrelsen og kollegiet ved et fælles møde den 30. januar 2014
Det har styrket overgangen mellem børnehaveklassen og 1. klasse, at børnehaveklassen er flyttet over på skolen. Klassen er samlet, før børnene begynder i 1. klasse, og det virker umiddelbart godt.
Det har givet skolegården et løft, at den er blevet et naturligt samlingssted for de tre yngste klasser.
1. og 2. klasse har glæde af det liv, børnehaveklassebørnene bringer med.
Det er blevet mere tydeligt, hvad børnehaveklasseåret indeholder, og dette er vigtigt i forhold til formidlingen til forældrene. Det er i høj grad lykkedes at gøre børnehaveklassen til en integreret del af skolen.
I fremtiden må der dog stadig arbejdes på, at gøre lokaleforholdene bedre.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 11/12

Fælles kompetencelæreplan for 1. - 3.vg. for alle steinerskoler i DK.

Konklusion og opfølgningsplan.
Arbejdet er afsluttet, og det færdige resultat: Læreplan for1.-3.vg for landets Rudolf SteinerSkoler er lagt ind på hjemmesiden (Undervisningsplaner for overbygningen)

Resultatet er forelagt kollegiet og bestyrelsen i efteråret 2012.

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 10/11

Undervisningsplan for 1. - 3.vg.
I overbygningskollegiet har man besluttet at arbejde med den seneste ugave af den tyske steinerskolelærerplan med henblik på en justering af vores egen undervisningsplan/pensumopgivelser i overbygningen. Målet er at udarbejde en ny undervisningsplan for 1.- 3.vg.


Under arbejdet med overbygningens læreplan blev det klart, at der var et behov for at samordne/koordinere arbejdet med et tilsvarende arbejde, som foregik på andre steiner-skoler.

Det blev derfor besluttet at indlede et samarbejde med disse skoler med henblik på at udarbejde en fælles kompetencelæreplan for landets overbygninger.

Det stod hurtigt klart, at dette var et omfattende og arbejdskrævende område, hvorfor man besluttede at fortsætte med samme tema endnu et år:

 

FOKUSOMRÅDET FOR SKOLEÅRET 09/10

Vidnesbyrdskrivning.
Det blev besluttet at gennemføre en række møder med vidnesbyrdskrivning som tema. Herefter vil en arbejdsgruppe udarbejde en vejledning/disposition til brug ved de fremtidige vidnesbyrd skrivninger i 1., 4., 6. og 8. klasse.

 

Der er udarbejdet en vejledning i vidnesbyrdskrivning for klasserne 1., 4., 6. og 8.

Vejledningen er en uddybning af følgende disposition, og den er tilpasset de enkelte klassetrin samt hvorvidt vidnesbyrdet er stilet til forældrene eller eleven selv. Vejledningen er ment som en inspiration.

- Indledning
- Den sociale udvikling
- Den sjælelige udvikling
- Den intellektuelle udvikling
- Den motoriske udvikling
- Den kunstneriske udvikling
- Afslutning – gode råd for fremtiden

Resultatet af arbejdet med vidnesbyrdskrivning er forelagt kollegiet og bestyrelsen i februar 2011

 

FOKUSOMRÅDERNE FOR SKOLEÅRET 08/09

1. Specialundervisningen
Arbejdsgruppen besluttede, at der skulle laves en beskrivelse af den eksisterende praksis på området samt en liste over de ansvarsområder, der skal varetages af specialundervisningskoordinatoren.

Resultatet af arbejdet er forelagt det samlede kollegium og bestyrelsen i feb.2010
Beskrivelsen af den eksisterende praksis er efterfølgende lagt ind på hjemmesiden.

2. Skolens Trivselspolitik
Arbejdsgruppen har besluttet at gennemføre mundtlige tilbagemeldinger fra undervisningen i Projekt Charlie (vores trivselsprogram) i klasserne for den samlede lærergruppe.

Konklusion og opfølgningsplan.

I marts måned (2010) gennemførtes et kursus på skolen. Der var sat fokus på oplæring af nye kolleger samt kreering af nye Projekt Charlie øvelser til overbygningen.

Vi fik alle et stort udbytte af kurset, som var omfattet af mødepligt.

Samtidig blev kollegiet bekræftet i, at det er et godt redskab til at styrke trivslen på skolen og til at imødegå mobning.

Vi har tilmeldt skolens antimobbestrategi og UVM til DCUMs antimobbekort/UVM-kort, som skal opdateres en gang om året, hvilket indebærer, at der løbende arbejdes med skolens trivselsstrategi.

 

Løbende evaluering af skolens undervisning

Hver torsdag eftermiddag/aften afholdes kollegiemøder, som indeholder såvel en praktisk som en pædagogisk del.

På disse møder: 
- kan ethvert emne og enhver opgave i skolens aktuelle undervisning tages op til drøftelse
- drøftes og gennemgås skolens fagfordeling hvert forår
- gennemgås hvert efterår eleverne i 1. klasse for det samlede kollegium. 
- kan enhver elev tages op til fælles drøftelse/belysning mht. såvel faglige som sociale forhold. Ved beslutning om særlige tiltag overfor enkeltelever, grupper eller klasser, underrettes de pågældende forældre før nye tiltag iværksættes.

Desuden afholdes en pædagogisk weekend/dag for det samlede pædagogiske personale hvert år, hvor der arbejdes med et udvalgt pædagogisk emne.

 

EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF SKOLEGANGEN 

Evaluering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling er en vigtig forudsætning for at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der rummer udfordringer til alle elever. I dette arbejde er en vis systematik nødvendig for at fastholde og følge denne evaluering op i planlægningen af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

1. - 8. klasse
- Der evalueres ved det årlige besøg i hjemmet, som kan suppleres i særlige tilfælde
- Der evalueres ved de to årlige forældremøder, som kan suppleres i særlige tilfælde
- Der evalueres i form af omfattende skriftlige vidnesbyrd i alle fag efter 1., 4., 6. og 8. klasse.
- Hvert tredje år gennemføres en undervisningsmiljøundersøgelse. Næste gang i foråret 2011.
- Der gennemføres diagnostiske læseprøver i maj måned i 4. klasse.

9. klasse - 2. HF
- Der evalueres ved den årlige elev-forældresamtale i 9. klasse og 1. HF, som kan suppleres i særlige tilfælde
- Der evalueres ved de to årlige forældremøder, som kan suppleres i særlige tilfælde.
- Der evalueres i form af omfattende skriftlige vidnesbyrd i alle fag efter 9. klasse 10. klasse og 2. HF. I 1. HF gives mundtlige vidnesbyrd.
- Hver tredje år gennemføres en undervisningsmiljøundersøgelse.

 

Rudolf Steiner-Skolen i Odense - Lindvedvej 64 - 5260 Odense S - tlf: 65 95 70 04
e-mail: kontoret@rss-odense.dk

Image
Lindvedvej 64 - 5260 Odense S 65 95 70 04