LANDBRUGSTUR

9. KLASSE

 

I relation til en faglig periode om landbrugets biologi tager 9. klasse på landbrugspraktik på en biodynamisk gård i Norge en uge i september. Her deltager de – i hold og på skift - i forskellige arbejdsopgaver i stalden, på marken og i køkkenet.

Se billeder fra fra landbrugsture her

 

FOKHOL GÅRD

 

Af klasseleder: Inge Vedersøe Terp, 2013

Et håbefuldt fjols er, hvad jeg er. Denne konstatering trængte flere gange op til overfladen af mit trætte hoved under togturen til Frederikshavn. Jeg havde nemlig gjort mig forestillinger om, at eleverne ville få sig en tiltrængt nattesøvn, men sådan skulle det selvfølgelig ikke være. Og flere gange siden har jeg i mit stille sind moret mig over min naivitet. Man skal være utroligt disciplineret, gammel i gårde og sind – og nok også lidt gigtsvag – for at kunne sætte sig ind i en togvogn med alle sine dejlige klassekammerater og så fyre en usmart replik af om, “at man egentlig helst vil sove”. Der VAR elever, som fik snuppet sig et “powernap” i DSB-sæderne, men de var ikke mange. Hovedparten benyttede sig af den kærkomne mulighed for at blive opdateret på stort og småt, som var hændt siden, de dagen før var gået på weekend; der spistes natmad i store mængder, der blev spillet kort og mobiltelefoner blev kigget efter i sømmene. Der blev, med andre ord, råhygget, og jeg blev, på mine rundgange i kupéen mindet om, at jeg jo ikke var taget på tur med et alderdomshjem! I de voksnes hjørne, hvor Rikke, Vibeke, Per og jeg holdt til, blev fundamentet for et supergodt samarbejde lagt – med hyggesnak og kaffeslabberas.

På færgen blev vi tildelt et stort lokale med behagelige sofaarrangementer på et af de øverste dæk. Blot to timer før havde lokalet fungeret som diskotek for festglade nordmænd, der nu, i hvert fald for hovedpartens vedkommende, var krøbet til køjs. Rygsække og rejsetasker blev afmonteret vore trætte skuldre og hænder, og mange gik på opdagelse på det store skib, hvor det nye terræn naturligvis skulle sonderes. Den tax-free-butik, spillemaskinerne og kaffebarerne blev set efter i sømmene. Der blev handlet ind, købt fødselsdagsgave til en elev og drukket en del kaffe, for der er rigtig mange kaffedrikkere i klassen. Forargelsen, over at en flaske vand koster 20 kr i den tax-free-butik, var stor. “Vand er da en menneskeret”, som en af eleverne sagde. Skaterfolket, som jeg mødte nogle repræsentanter for på det øverste dæk, fantaserede tydeligvis om smarte stunts på rælinger og andre yderligt placerede fugtigte værn mellem passagererne og det dybe vand. “Hvor dybt er her mon?”, spurgte en af dem mig. Og jeg benyttede mig af lejligheden til, ganske “skræmme”pædagogisk at svare, at indsejlingen til Oslo er kendt for at være nærmest uudgrundelig dyb.

Per, som flere gange tidligere har været på landbrugstur, havde sørget for at booke en kahyt til de voksne, så vi hver især kunne få to timers lur under overfarten. Luren bekom os vist alle vel, men forskelsbehandlingen vakte også misundelse hos nogle af eleverne, der efterhånden var godt ømme.

 

 

Vi gik fra færgen til banegården i Oslo. Herfra tog vi toget til Stange, som ligger cirka 4 km. fra det biodynamiske drevne landbrug, Fokhol Gård. Folk fra gården hentede os i private biler. Vores bagage blev fragtet i en hestetrailer. En gruppe på seks drenge og undertegnede kom ikke med den første kortege, så vi ventede tålmodigt på, at et par af bilerne skulle komme tilbage efter os. Pludselig råbte en af drengene: “Der er kommet en bil”. Tre af drengene smuttede hurtigt ind på bagsædet af den holdende bil, mens jeg gik mod fordøren. Chaufføren, en midaldrende mand, ytrede et ord, nemlig ”Yt”. Det svar tolkede vi hurtigt! Han var bestemt ikke kommet for at hente os! Drengene og jeg fik os et godt grin, og snart efter blev vi hentet.

På gården blev vi budt velkommen af en af forpagterne, Inger, og budt på dejlig suppe og brød. Morgendagens program blev præsenteret, så ingen kunne være i tvivl om, hvem der skulle i stalden ved 5-tiden næste morgen. Klokken var nu ca. 22. Det var herefter ikke specielt vanskeligt at få nattero.

 

 

På lige fod med eleverne var dette min første landbrugspraktik. Vi var ankommet til et sted, en gård, som selv dér i mørket, så pragtfuld ud. De nærmestliggende bygninger var hvide og havde de smukkeste indgangspartier i form af verandalignende udbygninger med flotte træudskæringer. I baggrunden anede man bygninger i røde farver. Jeg glædede mig allerede til at se det hele i dagslys.

 

 

Landbrugspraktik var overskriften for de kommende fem dage. Og hvorfor egentlig det? Er det ikke rigeligt, at de hører om forskellene på konventionelt, økologisk og biodynamisk drevet landbrug i undervisningen? Skal de også mærke det på deres egne kroppe – med det biodynamiske landbrug som eksempel? I løbet af vort ophold tænkte jeg meget på, hvad eleverne får ud af en praktik som denne, og jeg kom frem til, at “NÆRHED” og “KVALITET” er centrale ord. Når man er “NÆR”, er man tæt på, og det var det, de var. De fik lov til at være tæt på det, der ligger bagved, at vi som forbrugere kan købe biodynamiske grønsager og mælk. De fik indsigt i det omfattende manuelle og hårde fysiske arbejde, der går forud for, at eksempelvis en rødbede ender i et glas med eddike, sukker og krydderier eller i en rødbedesuppe. De fik også en idé om, at vi mennesker, hvis vi vil det, er i stand til at dyrke grønsager og passé dyr på en sådan måde, at vi hele tiden har omtanke – og drager omsorg – for resten af verden. På gården mødte de mennesker, der arbejdede fra morgen til aften med hårdt fysisk arbejde, og som ikke ville være deres arbejde foruden. Det var tydeligt at se på et par af de ældre medarbejders ansigter og hænder, at de over mange, mange år havde knoklet fra daggry til solnedgang: Furede ansigter, gigtangrebne hænder, men utrolig glade og tilfredse, fordi deres liv handler om at skabe KVALITET, og fordi denne målsætning tydeligvis giver ”LIVSKVALITET”. Nogle af vore elever følte sig helt klart tiltalt af livsformen, som jo langt hen ad vejen er yderst konkret: Hvis alle på holdet ikke møder til tiden og klør på til arbejdet er gjort, ja, så er der bare endnu mere at se til den følgende dag. Men også oplevelsen af virkelig at arbejde igennem og faktisk tære på sine fysiske ressourcer tiltalte flere af eleverne. De er sig det ikke nødvendigvis bevidst, men jeg tror, mange fik smag for udelivets velsignelser, betydningen af at være vågen og handlekraftig samt for at tage ansvar.

Noget helt andet er, at verden i den grad har brug for mennesker, der efterstræber kvalitet og vender tommelfingrene nedad for cool business og rovdrift på jordens hastigt svindende ressourcer. Ser man sådan på praktikopholdet, får det en højere mening, som hæver sig op over det rent personlige plan. Det er jo i sidste ende menneskets sans for kvalitet, der skal på banen, hvis planeten skal overleve! Og ikke mindst derfor er et praktikophold på en biodynamisk gård som Fokhol, efter min bedste overbevisning, en vigtig blomst i den alsidige buket, skolen bestræber sig på at give eleverne med herfra.

 

 

Praktikken på Fokhol Gård bestod i staldarbejde, høstning af kartofler og løg, nedbrydning af en gammel smedje, gartneri- og beskæringsarbejde samt madlavning og rengøring. Klassen var inddelt i seks grupper, som alle, i løbet af ugen, ville få lejlighed til at prøve kræfter med de forskellige typer af arbejde. Rikke, Vibeke og Per tog på skift staldtjansen og fordelte sig de andre dage på henholdsvis høst- og nedrivningsholdet.

Havde man “staldtjans”, mødte man omklædt kl. 05.10. Køerne skulle malkes, og der skulle muges ud i stalden. Efter morgenmaden, som blev serveret kl. 08.30, havde staldholdet hvilepause frem til kl. 11. Når stalden invaders af en flok uerfarne malkepiger og -drenge, skaber det utryghed hos køerne og mælkeproduktionen daler. Sigune, som står for stalden, kører derfor en skrap discipline, som skal respekteres, og hun efterlader efter sigende indtrykket af at elske køer højere end mennesker. Det er jo en interessant indsigt at få i en verden, hvor mennesket normalt anses for altid at have retten til den ypperligste respekt på sin side, og hvor dyrene altid kommer i anden række.

 

 

Høstarbejdet foregik i marken kl. 7.00. Forinden havde man taget arbejdstøj på. Arbejdet bestod i at samle kartofler op og sortere dem. En af dagene blev der høstet 16 tons kartofler af sorten “Troll”, en fin, rød kartoffel. For at holde modet oppe sang flere af kartoffelhøsterne sig igennem store dele af arbejdsdagen, mens enkelte nærmest opgav på forhånd og demonstrativt lagde sig i en plovfure.

 

 

Jeg fik også med denne rejse en stor gave, som bestod i muligheden for at lære eleverne at kende langt hurtigere, end det havde været mig muligt, da jeg kun har mødt dem i almindelig undervisningssammenhæng. Det er jeg dybt taknemmelig for.

 

 

9. KLASSE FORTÆLLER

Fokhol Gård er en kæmpestor og pæn gård. Hovedhuset er et stort flot, hvidt hus, hvor både praktikanter, hjælpere og gæster bor. Inde i huset er næsten alt lavet af træ, og det hele er meget godt vedligeholdt. Her er der også mødelokaler, køkken og spisesal. Næsten alle de andre bygninger er røde. I en bygning er der kornlager, en anden kostald osv. Gården er på 100 hektar. Udover køer har gården også heste. Husene ligger lidt fra hinanden, og fra nogle steder kan man se bjerge. Gården har også et gartneri og selvfølgelig en masse marker.

 

 

På Fokhol Gård dyrker de mange ting. Bl.a. rødbeder, kartofler, tomater, rabarber, hindbær og solbær. De dyrker selv alt til deres butik og sælger det videre til almindelig mennesker eller gårde og fabrikker, men også til et ‘grønsagssystem’ a la danske Årstiderne.

En normal arbejdsdag begynder kl. 7 om morgenen, hvor vi arbejder til 8.30 og spiser morgenmad. De fleste er ikke vant til at arbejde, før de spiser, men jeg synes, det er rart at have noget at se frem til. Derefter arbejder vi til kl. 12. 30, og så spiser vi frokost. Efter frokosten får vi en lille pause, og så arbejdes der igen til kl. 17. Vi spiser aftensmad kl. 18 og derefter har vi ‘fri’. Vi skal være i seng kl. 22. Her på gården er der mange forskellige ansatte og næsten lige så mange nationaliteter, fx. polakkere, danskere, amerikanere, tyskere, spaniere og selvfølgelig nordmænd. Der er nogle, der kommer for at kunne forsørge deres familer, andre fordi de synes, der er fedt eller for at få en pause hjemmefra.

 

SAMMENHOLD

En klasserejse er på mange måder godt for klassens sociale liv og sammenhold. I skolen er vi mere opdelt, og man har ikke mulighed for at snakke med så mange forskellige, da vi har faste pladser. I frikvartererne snakker vi med dem, vi er mest vant til. På en klassetur som denne snakker alle mere med hinanden end normalt. Når man bliver udsat for andre situationer og opgaver, end man plejer, opdager man nye sider af sine klassekammerater. Efter rejsen har man nye fælles oplevelser at snakke om. Fordi vi er sammen 24 timer i døgnet, spiser og sover sammen, bliver klassen ikke kun en klasse, men venner som kommer til at betyde mere for hinanden. Især rejsen med tog og færge er noget af det allerhyggeligste. Vi snakker, griner og har det sjovt. På de forskellige arbejdsopgaver finder vi hurtigt noget sjovt at snakke om, mens vi arbejder.

 

 

 

NEDRIVNING

Vi fik til opgave at nedrive en gammel bygning, som havde huset en smedje. Året før havde den nuværende 1. vg. prøvet at redde huset, men det var alt for råddent og ødelagt, så vi skulle altså rive det ned! Vi var det 2. sidste hold på ogaven, så vi skulle først og fremmest organisere oprydningen. To gik i gang med at hive sømmene ud af nogle bjælker fra huset, mens jeg og to andre hev nogle gulvbrædder op med koben. Det var sjovt og lærerigt. Det er jo ikke hver dag man får lov at skille et hus ad i stumper og stykker.

 

 

BUTIK OG KØKKENHAVE

Vores gruppe ordnede den lille butik, de har på Fokhol Gård ved at fylde grønsagskasser op med grønsager. I denne butik kommer der folk udefra og handler. Vores anden opgave var at ordne forskellige ting i gårdens køkkenhave, hvor der bl.a. er rabarber, tomater, jordbær, chili, peberfrugt og en masse andet.

Vi lagde også kompost rundt om nogle af planterne for at give planten bedre vækstbetingelser og halm ovenpå, for at der ikke skulle komme ukrudt.