Børnehaveklasse og grundskole

Børnehaveklasse

I børnehaveklassen er daglige gøremål, leg og stimulering af krop og sanser centrale områder.

Vi arbejder meget med hænderne, og i løbet af året har vi mange gøremål, som afspejler årstiden. Vi filter æbler af uld i høsttiden, og når den mørke tid kommer, maler og folder vi lanterner af papir og sætter dem på pinde, som vi først har snittet, pudset og olieret. Vi laver julegaver til mor og far, måske af glas eller træ, vi dypper bivokslys til helligtrekonger, vi laver blomster af silkepapir til fastelavnsriset og plantefarver æg til påske. I løbet af året kommer barnet dermed i kontakt med mange materialer og udvikler samtidig sin finmotorik.

Dagen er bygget rytmisk op, så der er plads til både ’indånding’ med koncentration i fælles aktiviteter og ’udånding’  i den frie leg. Legen er vigtig i børnehaveklassen, fordi den styrker barnets forestillingsevne, træner sociale færdigheder og motorik og hjælper til at bearbejde indtryk og tanker.

Hver morgen samles vi alle i en kreds, hvor sange, fingerlege, sanglege, rim og remser også afspejler årets gang. To dage om ugen laver vi mad sammen. Der er mange gode aktiviteter i forbindelse med madlavningen, og vi nyder at være fælles om måltidet. og hver dag samles vi i en kreds til eventyrfortælling efter måltidet.

I løbet af året arbejder børnene på hver deres kæphest, som de til sidst ved børnehaveårets afslutning rider ud i den store skolegård på. Med dette arbejde trænes børnenes vedholdenhed og tålmodighed, og de ser, hvad man kan præstere, når man øver sig og giver sig tid.

Børneskole 1.-5. klasse

Børneskolen begynder i 1. klasse, hvor børnene får en klasselærer, der som udgangspunkt følger og underviser klassen i størstedelen af fagene helt frem til 5. klasse.

Helt fra 1. klasse har eleverne engelsk og tysk. I nogle klasser kan der være en faglærer, der underviser i et af sprogfagene, men ellers er klasselæreren den, der overvejende varetager de sproglige, matematiske, musiske og kunstneriske emner og fører eleverne  igennem årstidernes skiftende stemninger og rytme. En håndarbejdslærer følger også klassen og varetager håndarbejdstimerne sammen med klasselæreren.

I 1. og 2. klasse fylder årstidsfejringerne en del og flettes ind i den øvrige undervisning. I 3. og 4. klasse begynder flere naturfaglige, geografiske og historiske emner at fylde mere i skoleårets gøremål.

Børnene tegner og skriver i hæfter og får på den måde bearbejdet undervisningsstoffet i deres eget tempo og med deres eget udtryk, selvom en fælles opgave bliver givet af læreren. Håndskriftens udvikling er en vigtig proces de første fem skoleår hos os. Håndskriften og evnen til at formgive, tegne og skabe udvikles også igennem skiftende håndarbejdstemaer fra klassetrin til klassetrin, hvor der stiftes bekendtskab med forskellige teknikker og materialer, og hvor nye motoriske færdigheder udvikles.

Skoledagen er bygget op med først hovedfag , som vi kalder det, hvor de store danskfaglige eller matematiske temaer skiftende får lov at fylde tre-fem uger. Fra kl. 10.15 er der fagtimer med maletid, sprogfag og eurytmi., I 3.-5. klasse er der også en særskilt fagtime med musik sammen med musikfaglæreren og idrætstimer med idrætslærerne. I 3. og 4. klasse spiller alle elever violin sammen med violinlæreren på mindre hold, og i 5. klasse begynder individuel musikundervisning på nye individuelle valgte instrumenter fra alle dele af symfoniorkesterets instrumentgrupper.

Igennem børneskolens første fem år øver eleverne sig i at optræde til månedsfester, hvor skolens klasser samles og optræder med vers, fløjtespil, sange eller små skuespil for hinanden. Dagligt synges og spilles der i alle klasser sammen med klasselæreren.

Vores skole lægger stor vægt på at introducere de abstrakte begreber i et tempo, hvor børnenes kropslige og følelsesmæssige udvikling er i balance, så der ikke opstår en overvægt af begreber til hovedet. Derfor introduceres bogstaver, læsning og skrivning i et nøje gennemtænkt tempo med tid til fordybelse og nærvær i form , lyde og sammenhænge. I regneundervisningen er det ligeledes vores mål at skabe tryghed og nysgerrighed for tallenes verden via mange kropslige og rytmiske lege og øvelser og vente med at indføre abstrakte teknikker og formler til eleverne kropsligt og følelsesmæssigt har fået det rette grundlag for at kunne gribe dem.

Mellemtrin 6.-8. klasse

Med 6. klasse tager mellemtrinnet sin begyndelse, hvilket eleverne oplever som både et skift i miljø, fag og lærere. De indgår nu i et større fællesskab sammen med 7. og 8. klasse, og der kommer både nye fag og nye lærere til. Der vil være projekter på tværs af klasserne, og når eleverne når 8. klasse, bliver de også en del af overbygningens fællesskab med 9. og 10. kl. og Steiner HF i forbindelse med kor og orkester.

På mellemtrinnet får eleverne ny klasselærer, og ofte vil der være mere end én fast lærer tilknyttet klassen. Læreren, som i børneskolen har haft en rolle som naturlig autoritet, spiller nu en anden rolle i elevens liv. De voksne, som omgiver eleverne, må derfor bestræbe sig på at være tydelige, overbærende og have masser af humor for at bevare en sund og god kontakt til eleverne.

Omkring 12-års alderen indtræder der mærkbare forandringer i elevens liv. Tankerne drager oftere på flugt, og spørgsmålene om verdens sammenhænge hober sig op. Eleven vil nu gerne have vished. Tænkningen er modnet, og eleven er derfor klar til at gribe begrebsverdenen. Den gryende sans for eksperimenter, lovmæssigheder og årsagssammenhænge samt begyndende abstrakt tankegang bringer fysik, geologi, algebra og den grammatiske analyse på banen i undervisningen sammen med biologi, kemi og geometri. Faglærere indgår i større og større udstrækning, ikke kun i håndværksfagene håndarbejde og træsløjd, men også i de øvrige fag.

Eleverne arbejder op gennem mellemtrinnet stadig mere selvstændigt både mundtligt og skriftligt gennem tekster og fremlæggelser. Mellemtrinnet afsluttes med en 2-månedersopgave i 8. klasse , der både skal indeholde en skriftlig, praktisk og kunstnerisk del, og som skal fremlægges for klassen og klassens forældre. Det er den første af en række større opgaver, som kommer i de følgende år.

9. klasse

I 9. klasse træder eleverne for alvor ind i overbygningens fællesskab og holder nu også fysisk til i samme bygning på skolen. De møder igen nye fag og nye lærere, ligesom kompleksiteten af fagene intensiveres. Fagene er mere specialiserede og tager udgangspunkt i den kausale tænkning og arbejdet med lineære sammenhænge. Den logiske tænknings opvågnen kalder på tydelige forklaringer i et åbenhjertigt og humoristisk læringsrum.

9. klasses eleven har nået et stadie på sin udviklingsvej, hvor det indre følelsesliv præges stærkt af det individuelle. Det kan lede til distancering fra omgivelserne og fra det, der læres og fra sig selv. Eleverne i 9. klasse kan være skarpe i tanken, men de er måske ofte ude af stand til at føre idéer til handling og gennemskue konsekvensen heraf. De ytrer ønske om uafhængighed – fortæl mig ikke, hvad jeg skal – men har fortsat brug for klar retningsangivelse og omsorg. Typisk har eleverne en stærk vilje til at engagere sig i deres eget liv, og de har samtidig stærke idealer, som tematisk italesættes i undervisningen på forskellig vis.

Vil du vide mere om 10. klasse og Steiner HF

Læs mere om de enkelte fag i grundskole og 9. klasse: Undervisningsplaner

Her kan du også læse mere: Generelt for alle klasser

Kontakt os for yderligere oplysninger på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

​