-ved plantning af æbletræ 2025

Denne fine og ærlige tale holdt 2. hf eleverne sammen på deres sidste skoledag 27. juni 2025, inden de plantede et æbletræ ved børnehaven.

Vi skuer ud i verden på det liv, der venter os. Steiner har givet os en gave, det at vi har lært at lære. Steiner har givet os mulighed for at fordybe os i lige det, vi individuelt går op i og finder interessant, det kunne være alt fra musik og orkester til bogbinding og tegning.

Det, at vi har brugt vores hænder f.eks. i sløjd eller med en pensel i hånden, gjorde, at vi har lært at skifte mellem det boglige og det skabende, hvilket er en vigtig balance, men også at læringen godt kunne ske på andre måder end foran en bog.

Her på Steiner HF har vi altså ikke bare lært for at kunne det til en eksamen, men for at forberede os på livet. Det at få lov til at tænke selv, stille spørgsmål og prøve ting af, har givet os et stærkt grundlag for vores fremtid. Noget af det, der virkelig er specielt på en Steiner-skole, er det forhold, der opstår mellem elever og lærere. Det minder næsten om det, man ser på en efterskole, det er nærværende, personligt og bygger på tillid.

Og måske hænger det sammen med, at vi ikke har karakterer og eksamener som en del af vores hverdag. For karakterer kan blive som en slags mur, hvor relationen mellem lærer og elev pludselig handler mere om præstation end om udvikling. Når den mur er væk, bliver der plads til noget andet. Til at se hinanden som hele mennesker. Lærerne på steiner ser os som individer frem for en helhed, hvilket er med til at styrke det bånd og sørger for, at man føler sig set.

Her på steiner handler det ikke kun om at kunne gengive, men om at forstå, reflektere og vokse, og det kan man kun i et rum, hvor der er tryghed, og hvor man tør være nysgerrig. Det rum skaber lærerne, og det skaber vi sammen med dem. Det gør noget ved måden, vi lærer på, og måden vi er sammen på.

Selvom vi som klasse har oplevet bump på vejen, bl.a. ved at der har været opdelinger indbyrdes i klassen i form af vennegrupper, men også at der undervejs er flere personer som er sprunget fra HF'en og ikke står sammen med os lige nu, så står vi her sammen side om side i dag og afslutter sammen på bedste og smukkeste vis.

I denne klasse har vi lært at give hinanden plads, og at forskellighed ikke er en dårlig ting, tværtimod. Vi har lært at fællesskab ikke handler om at være ens, men om at rumme hinanden. Nogen har fundet venner for livet, andre har fundet relationer der har ændret sig undervejs, men vi har lært hvem vi er i mødet med andre mennesker.

På steiner har vi været meget aktive på forskellige måder. Vi har været på rejse til Sverige, hvor vi vandret en hel del, og på Italiens-turen, hvor vi gik en masse. Til idræt har vi også løbet rundt og leget sammen, når vi for eksempel spillede volley eller lavede aktiviteter såsom capture the flag. I vores frikvarter har vi også spillet bold sammen udenfor, eller gået nogle små ture sammen til Netto eller bare rundt om skolen. Alt i alt har bevægelse og fællesskab været en vigtig del af vores tid på steiner, både i undervisningen, på rejserne og i hverdagen.

Vores tur til Italien bød på mange forskellige oplevelser. Vi har alle et specielt moment, der minder os om turen, men det er også minder, vi for evigt har tilfælles. Nerver der skulle holdes i skak, humør der skulle kontrolleres, følelser der skulle kontrolleres, men også masser af sjov og spas. Derfor vil den formentlig være et minde hos os hver især og minde os om den fælles oplevelse vi havde.

Når vi nu kigger tilbage på rejsen og vores klasse generelt, kan man med sikkerhed sige, at vi let bliver tøsefornærmet, men alligevel har vi her og der haft nogle gode stunder sammen, både på turen, men også hjemme i klasseværelset. Lige meget om man kan lide hinanden eller ej, så kender alle alle, og det er også det der gør vores klasse specielt. En anden ting, der også gør vores klasse speciel, er evnen til at komme for sent hver morgen, hvilket stort set alle har formået at gøre ofte.

Noget af det, har gjort tiden her på Rudolf Steiner til noget helt særligt, er de mange traditioner, som følger os gennem skolelivet. For nogle af os har de været en del af hverdagen i mange år, mens andre først mødte dem, da de startede her på HF. Men uanset hvornår vi trådte ind, har de mange oplevelser og traditioner som morgensamling, årstidsfester, ture og projekter været med til at styrke og skabe fællesskab på skolen og også i klassen.

Vi har gennemgået svære og lange perioder med opgaveskrivning, f.eks. da vi skulle aflevere årsopgave og SSO, og selvom vi har været meget presset, kom vi allesammen flot igennem det. Årsopgaven gav os mulighed for frit at undersøge noget, der interesserede os, mens SSO'en lærte os at skrive en akademisk opgave. Begge ting er noget vi har haft gavn af at udforske og lære.

Det er ikke karakterer vi tager med herfra, men vi tager erfaringer, troen på egne ideer, kreativitet og mod til at turde med videre ud i verden. Vi tager også venskaber og minder med, som ingen karakterer ville kunne rumme. Vi står overfor en fremtid, der ikke længere har en fast rytme skabt af skemaer, morgensang og klasselærer, men nu skal vi finde vores egen rytme hver især. Skolen har været med til at lære os at være nysgerrige og at tage et skridt ad gangen, så vi er godt forberedt på det næste skridt af vores liv.

Vi kommer alle sammen til at tage forskellige veje nu, nogle skal på uni mens andre måske skal på kunstskole eller have sabbatår, men steiner har givet os redskaber til at kunne alt muligt forskelligt. Selvom vi måske ikke altid har haft den mest tætte klasse, så håber vi på, at vi holder kontakt, for vi har trods alt været hinandens hverdag i to år eller mere.

Når man starter i 1.klasse på skolen, får man en buket blomster af sin klasselærer, og i dag 12 år senere får vi ikke kun blomsterkrans på hovedet, men vi planter også et træ, der sætter rødder og sætter sit præg på skolen, ligesom vi har gjort. Ligesom vi ankom til skolen med sommerfugle i maven, har vi præcis de samme sommerfugle i dag.

Et træ er ikke bare et træ, det er noget, der vokser, udvikler sig og bliver stærkere med årene. Ligesom vi har gjort igennem hele vores skolegang. Vi håber, det her træ vil vokse og blomstre længe efter, vi er gået videre, og minde kommende elever om, at alt begynder i det små, men med tid og omhu kan vokse til noget stort.

Vi har valgt at plante et Elstar æbletræ, fordi det er et træ, der bliver ved med at give, ligesom vores tid her på skolen har givet os en hel masse at tage med videre i livet. Vi håber, det kan vokse sig stort her i børnehaven, hvor der vil sprede meget glæde, skygge og give frugt til dem, der kommer efter os. Vi håber, I vil tænke på os, når det blomstrer og giver frugt år efter år.

Menneskekundskab. Livsmod. Omsorgsetik. Kropslig, psykologisk og åndelig udvikling.

Vi ved godt, at vores sprog kan virke en smule anderledes og måske ligefrem underligt på nogen. Men der er en årsag til, at vi bruger de ord. For steinerdagtilbud og -skoler, er ikke som alle andre. Her har børn en dagligdag fyldt med natur, håndværk, kunst og musik. Og når de begynder i skolen, møder de en bred vifte af teoretiske og praktiske fag. En pædagogik og læring, hvor verden åbner sig for børnene, mere end den lukker sig i en bestemt retning. Hvor der skabes en indre motivation.

For det gavner både børn og unges læring og deres lyst til at lære mere.

Derfor oplever mange børn også en større trivsel, som gør dem livsduelige. Det er også et ord, vi bruger meget, for det dækker over styrken og evnen til at leve. Til at udvikle sig og stå ved sig selv, så man kan forme sin egen fremtid.

Det får tusinder af børn og forældre til at vælge steinerdagtilbud og -skoler.

- af rektor Morten Birk

Kære smukke unge mennesker

Nogle af jer så jeg første gang, da I gik i 9. klasse, og andre af jer så jeg første gang, da I besøgte skolen for at starte i Steiner HF. For jer alle – hver især – har det været så motiverende og en fornøjelse at følge jer og se, hvordan I har udviklet jer og er vokset med de udfordringer og opgaver, I har haft på skolen.

Det er forskelligt for jer hver især, hvad I har oplevet som svært og udfordrende – for I er forskellige og unikke. Jeg kan se, at I alle har udviklet jer. At få bevidsthed om – eller blot en erfaret oplevelse af – egne udfordringer, og derefter tage livtag med det svære og overvinde det, er det, vi forstår som ”at lære at lære”.

Processen går gennem følelse, tanke og vilje – altså at opleve, føle og erfare, at noget er svært, at tænke over det og udvide sin bevidsthed, og derefter bruge viljen til at forandre. Det er en proces, hver af jer har været igennem mange gange i jeres uddannelse – eller rettere dannelse – på Steiner HF. Det er dét, der har givet jer karakter. Det er derfor, jeg kan se på hver af jer, at I er forandrede og et andet sted i dag, end da I startede.

Nu er I flyveklare til at fortsætte jeres rejse på egen hånd. I forlader skolen med langt mere, end I måske selv er klar over lige nu. I er livsduelige mennesker med et solidt afsæt i jer selv. I har fået erfaringer – hver især – der gør jer i stand til at udvikle jer menneskeligt, kunstnerisk, håndværksmæssigt, musisk, kreativt, reflekterende og med empati og kærlighed. Kærlighed til jer selv, til hinanden og til den verden, I lever i. På den måde er I kommet tættere på jeres egen kerne som livsduelige unge mennesker. Og tro mig – der er brug for sådan nogle som jer!

Det er påvist, at eksamener og karakterræs flytter forbindelsen væk fra én selv og hen mod præstation og andres forventninger. Som kontrast til dét har I har forholdt jer til eksistentielle spørgsmål i mødet med Parzival (og Rikke 😊). I har malet selvportrætter, fordybet jer i jeres selvvalgte emner til årsopgaven, arbejdet med jeres kropslige udtryk i drama og eurytmi og fundet jeres eget kunstneriske udtryk i mange forskellige materialer. I har arbejdet med at udtrykke jer skriftligt og sprogligt på et akademisk niveau.

Alt dette har I gjort i en ungdomsuddannelse, der har turdet opstille et nyt paradigme for, hvad det vil sige at uddanne og danne et ungt menneske – til livet og til videregående uddannelse. Tak for tilliden – og tak fordi I har valgt Steiner HF.

I har et andet afsæt end mange andre unge, når I nu er færdige med jeres ungdomsuddannelse – og tro mig: ”Jeres palet er meget stor.”

Nu sagde jeg et nyt paradigme – for en skole, der er over 50 år gammel, og med en pædagogik, der er over 100 år gammel. Den pædagogiske impuls og det fokus, der findes i Steiner HF, repræsenterer meget af det, samfundet efterspørger – men uden selv at være i stand til at manifestere det - særligt indenfor ungdomsuddannelserne.

Efter min bedste overbevisning er vores generelle uddannelsessystem låst fast i et gammelt paradigme, der hører industrisamfundet til – med kontrolstyring, effektivitet og hastighed. Den form for dannelse skaber det, den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder "accelerationssamfundet", hvor vi udpiner både jorden og vores menneskelige ressourcer.

Derfor er der brug for nytænkning – og nytænkning kan sagtens tage udgangspunkt i en gammel impuls, som har været forud for sin tid. De menneskelige kompetencer, I tager med jer, kommer fra en anden forståelsesramme end den, det generelle ungdomsuddannelsessystem tilbyder.

I Grundtvigs sang ”Nu skal det åbenbares” (som jeg gerne vil have, vi synger efter min tale), er der en linje, hvor han siger:
"... og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær."

Forenklet kan vi sige: "Vi bliver ikke klogere på noget, før vi har haft det kært."

Alt det, I har haft "kært" sammen med hinanden, og alt det, I har haft "kært" i det, I har beskæftiget jer med på skolen, er netop dér, hvor jeres erkendelser er opstået, og hvor jeres udvikling er sket. Og vigtigst af alt: Det, vi har kært, er også dét, vi tager ansvar for.

Derfor håber jeg inderligt, at I vil elske jer selv, hinanden og verden, når I i morgen tager afsted fra skolen. Som jeg sagde før: Verden har brug for jer!

Verden har brug for unge mennesker med et veltunet kompas – til at skelne og være bevidste om egne evner til at forny og skabe sund og bæredygtig udvikling. I bevidstheden ligger en dybere forståelse og en passion for noget, vi har kært. Og med bevidsthed følger ansvar – ansvar for at berige verden med skønhed, kærlighed og empati.

Verden har brug for mennesker, der kan samskabe – løfte og udvikle sig sammen med andre. Det har I masser af erfaring med: fra orkester, drama og eurytmi, rejser, OSS, åben scene og meget mere.

Jeg både tror og håber, at I har oplevet, at Steiner-Skolen i Odense er jeres skole – og at I altid vil føle jer velkommen til julebasar, sommerfest, årsfremlæggelserne og alt det andet, der sker på skolen.

Selvom I tager afsted i morgen på en festdag, har I stadig jeres skole – og I er altid mere end velkomne.

Det er kontakten og relationen til jer unge, der giver mig motivation i mit arbejde – at opleve, hvordan I udvikler jer og vokser. Jeg ved, at mange af skolens ansatte har det på samme måde – både lærere og dem, der sidder på kontoret. Så jeg håber, det bliver et "på gensyn", når I stiger op på lastbilen i morgen – at I vender tilbage og besøger os.

Når jeg siger stort tillykke med jeres studenteruddannelse, betyder det, at vi sender jer afsted med stor lykke og kærlighed. Og som jeg sagde før: Jeg frydes over at se hver enkelt af jer blomstre og lyse. Jeg ser frem til at følge jer og høre, hvad I vælger i jeres liv.

Stort tillykke med jeres blomsterkrans i morgen – og stort tillykke med jeres palet af muligheder.

Jeg har tillid til jer.

Translokationstale 2025 01